Om Team Bo Westergaard ApS


 

 

Team Bo Westergaard blev etableret i 2008, da barndomsvennerne Bo Westergaard og Peter Jensen besluttede at skabe en travtrænervirksomhed, skulle kunne hævde sig på højeste niveau i Skandinavien.

Basen blev sat på den smukke gamle herregård Vang Hovedgård 10 km nord for Aalborg, med kort transport til den veludbyggede infrastruktur mod Norge og Sverige. Træningen af hesten sker i de naturskønne omgivelser med åbne marker og skov, på kanten af Store Vildmose, her findes de mest optimale betingelser i Danmark for at opdrætte og træne travheste af højeste kvalitet.

Resultaterne viste sig hurtigt og allerede i 2009 rundede stalden for første gang 3 millioner i indkørte præmier. I 2010 og 2011 cementerede Team Westergaard positionen i toppen af dansk og norsk travsport ved at køre mere en 5 millioner kroner ind til staldens hesteejere, og være den oftest sejrende stald i de norske V75 løb. En blanding af ældre garvede heste som igen har fundet lysten til at løbe væddeløb og masser af unge talenter og morgendagens stjerner har skabt disse resultater, dygtigt trænet og passet af vore engagerede og trofaste medarbejdere som ikke kan påskønnes nok i denne sammenhæng.

Listen over staldens store triumfer er lang, men blandt andet kan nævnes: Dansk Travkriterium, Norsk Hoppederby, Jydsk 4 årings Grand Prix for hopper, Jydsk 3 årings Grand Prix for hopper, Rex Rodneys Mindesløb, TS Sprinten, Grand Circle 3 års Championat, Kniksens Æresløb, samt et væld af V75 sejre i både Norge og Sverige.

Vi hviler dog ikke på laurbærene og forsøger til stadighed at udvikle vores koncept for at tilbyde de bedste betingelser for staldens heste og deres ejere. Som en moderne virksomhed sætter vi seriøsitet, innovation og kommunikation i højsædet og håber vi kan servicere vore nuværende og kommende kunder i mange sæsoner fremover. 

De bedste hilsner
Team Bo Westergaard

Team Bo Westergaard

Bakmøllevej 237

9400 Nørresundby

Tlf. ( Bo ) 22434555 ( Peter ) 20922974

E-mail. teambow-peter@hotmail.com 

www.fjorline.com

www.mislabel.dk